Amning - et kontemporært syn på amning med fortiden i hu
Af Sisse Holmstrup, 2003
Bryst er bedst!
♥
At man er nødt til at snakke om hvorfor amning er godt, er et meget godt eksempel på hvordan vi i den vestlige verden har forladt meget i fremskridtets navn, for så derefter at finde ud af at vi på ingen måde kan hamle op med naturens dygtighed!
For der er intet, der kan hamle op med amning når det gælder et lille barns ernæring. Dette er efterhånden et velunderbygget faktum. Men hvorfor er det egentlig nødvendigt at have videnskaben i baghånden, når man taler om goderne ved amning?
Modermælkserstatnings bagdele
Det er det, fordi man igennem de seneste 70-100 år har miskrediteret amning i den vestlige kultur, med frygtelige udløbere til kulturer i andre dele af verden. Senest hørte vi om hvordan samvittighedsløse fabrikanter af modermælkserstatning (MME) har over 1000 dødsfald på samvittigheden i Kina, fordi de havde lavet MME uden næring i. Disse stakkels børn sultede ihjel, fordi man i Kina ikke længere har tradition for at amme, og sådan ser det desværre ud i store dele af Asien og Afrika.
På verdensplan anslås det at 1 million børn dør årligt, som følge af at have fået MME i stedet for modermælk. Størstedelen af dem er forudsigeligt nok fra Afrika, hvor mødrene overtales til at give MME, fordi de får at vide at deres mælk ikke er god nok når der er fx hungersnød. Dette er forkert. Modermælk kan redde disse børns liv, og en kvinde skal være meget, meget underernæret før hendes mælk ikke er nok.
Hvad der nok overrasker mere er at 4 af disse børn dør i USA. Det kan være som følge af allergi overfor MME, eller fordi de har skavanker, som modermælk ville have beskyttet dem mod. Dvs. det er børn, som ville have overlevet, hvis de var blevet ammet.
Hvorfor ammer alle så ikke?
I USA blev udbredelsen af MME startskuddet til en mistænkeliggørelse af ammende kvinder. På det tidspunkt var man overbevist om menneskets evne til at gøre alt bedre end naturen, og det medførte frygtelige fejltagelser – tag nu bare hvordan hele verden blev sprøjtet til med DDT, fordi man ikke havde begreb om de vidtrækkende konsekvenser.
Man troede altså, at modermælk ikke var så godt som MME. MME havde udviklet sig, og var på det tidspunkt blevet meget bedre end det før havde været – men dermed ikke sagt at det kan hamle op med modermælk!
I dag er det stadig under halvdelen af alle amerikanske kvinder, der ammer deres børn. Helt så slemt stå det ikke til i Danmark, men faktisk viser undersøgelser at ca halvdelen af alle mødre ikke længere ammer, når deres børn er 4 mdr. Og det er langt fra længe nok!
WHOs anbefaling
Verdendsundhedsorganisationen (WHO) anbefaler at man ammer fuldt i ca. 6 mdr., og at man fortsætter med at amme til barnet er mindst 2 år. Mange tror fejlagtigt at dette kun er nødvendigt i u-lande, hvor drikkevandskvaliteten er i bund – men sådan er det ikke. Også vestlige børn har brug for modermælk så længe som muligt, og i mindst 2 år. Det kan du læse mere om her. Den danske Sundhedsstyrelse anbefaler nu fuldamning (dvs. når barnet ikke får supplement af nogen art, undtagen evt. lidt vand) i ca. 6 mdr. og delvis amning indtil barnet er 12 mdr., evt. længere. Hvorfor følger de danske sundhedsmyndigheder ikke WHOs anbefalinger? Det er et godt spørgsmål. Måske fordi man i Danmark ikke har tradition for at amme længe mere, og fordi de er bange for at skræmme nogen helt fra at amme, fordi de så ”skal blive ved længe”?
Fordomme
Men hvorfor skulle det være skræmmende at amme længe? Svaret ligger lige for: fordi det er usædvanligt i vesten. Fordi man er bange for omverdenens negative respons, og med god grund. Det er ikke rart at blive set på som om man er mærkelig, og endnu mindre rart at ens barn faktisk er i stand til at opfatte dette, og forstå negative bemærkninger. For barnet er det at amme en handling det har foretaget så længe det har trukket vejret – lige så simpelt og lige så naturligt. Det er en del af næringen, men også en del af nærheden med mor. Det er en trøst, når man er ked af det, og en afslappet hyggestund når man har behov for at koble af fra det hektiske børneliv. Hvordan skal et barn kunne forstå at der findes mennesker, som ser med kritiske øjne på dette, og som endda udtrykker deres kritik overfor mor eller barn? Det har jeg selv svært ved at forstå. At det så udelukkende skyldes at der er en masse fordomme omkring langtidsamning og langtidsammere, gør det ikke bedre.
Hvis bryster?
For hvordan er det nu det er med bryster? I vesten er bryster seksuelle symboler. De er så integreret en del af vores forestilling om hvad der hører til sex, at det er svært for kvinder at skulle amme deres børn offentligt, fordi de derved viser deres bryster. Nogle kvinder finder dette så hæmmende at de udelukkende ammer hjemme – og det altså også selvom barnet evt. bliver sultent udenfor hjemmet. Vi taler altså her om kvinder med helt små børn, og ikke bare om langtidsammere!
Se, hvis nu barnet var stort og spiste fast føde, ville man aldrig bede det om at vente til man kom hjem. Man ville fluks finde noget spiseligt til barnet, fx et stykke brød. Hvorfor har det lille barn, som endnu ikke spiser fast føde, ikke krav på den samme behandling? Fordi vores kultur ser bryster som seksualobjekter først, og næringskilde dernæst. Det er altså ikke barnets bryster, på samme måde som det er barnets brød, men mors bryster – eller endda fars!
Udenfor vesten har man mange steder et helt andet forhold til bryster. Tænk bare på visse afrikanske og sydamerikanske stammer, som kun bærer beklædning på underkroppen. Blandt disse mennesker har bryster ingen seksuel betydning, og de tænker lige så lidt over at have bare bryster, som vi gør over at have bare arme. Dette hjælper de ammende kvinder umådeligt, da de ikke skal være nervøse for underlige blikke, når de sørger for deres børns ernæring. I disse samfund ammer kvinderne typisk til mellem 2 og 4-års alderen.
Friamning
At amme frit betyder at man lægger barnet til brystet, så snart det viser suttelyst. I det meste af den information man får under graviditeten nu, siges det at det er normalt for et barn at amme ’helt op til 12 gange i døgnet’. Til sammenligning kan det sige at antropologiske undersøgelser af et af de sidste jæger-samler samfund i verden, !Kung San folket, som ammer helt frit og har børnene på sig døgnet rundt, har vist at de i gennemsnit ammer hvert 13. minut. Så varer amningen naturligvis heller ikke mere end et par minutter, men det sætter de 12 gange i døgnet i vesten noget i relief.
Vi har da heldigvis fjernet os fra den skemalagte amning, men er ikke kommet nær langt nok. Det er de færreste børn som er tilfredse med at amme hver 2-3 time, men når man får at vide at det er unormalt og at barnet umuligt kan være sultent 1 time efter amning, vælger mange at lade være med at lægge barnet til igen. Men barnet kan faktisk godt være sultent efter 1 time! Det kan også bare have behov for at sutte, og dette behov stilles næsten altid bedst ved brystet. Ved friamning stiller man nemlig flere behov end ’bare’ det for ernæring – nemlig også behovene for tryghed, nærhed og fysisk kontakt med mor. Sidstnævnte kan simpelthen ikke undervurderes – tænk på at dit barn i en periode på 9 mdr. faktisk var en del af din krop!! Hud til hud kontakt er underprioriteret her i det kolde nord, men det er vidunderligt, og endda overordentligt virksomt mod fx smerter og når barnet er ked af det.
Brug af sut
I de fleste tilfælde kan barnets behov for at sutte fint tilfredsstilles ved mors bryst. Det kræver naturligvis at man friammer, da en skemalagt amning er i modstrid med den stærke suttetrang hos barnet. Nogle vælger også at begrænse barnets adgang til brystet af frygt for at det vil være for hårdt for brysterne hvis der suttes for meget på dem. Denne frygt er helt ubegrundet, da brystvorterne gør ondt pga. den uvante situation når man lige har født og barnet begynder at amme. Gør brystvorterne ondt i længere tid er det typisk fordi barnet får forkert fat i brystvorten – det kan man få hjælp til at rette hos en ammerådgiver.
Når folk vælger at bruge sut er det typisk fordi de enten føler at barnet får for meget mælk, men gerne vil sutte mere. Dette sker, men langt fra i alle tilfælde. At en så overvældende stor del af danske børn bruger sut skyldes noget meget mere banalt – tradition. Men denne tradition er ubegrundet og ikke nødvendigvis gavnlig for barnet, som oftest vil have større glæde af en mere fri adgang til brystet. Det er med sutter som med barnevogne: de fleste mener at disse ting hører sig til når man har et spædbarn. Men igen – det gør de kun i vesten. Udenfor vesten klarer man sig glimrende uden begge dele. Det er da værd at tænke lidt over…
Langtidsamning efter barsel
Mange tror desværre, at når først mor er tilbage på job og barnet er begyndt i institution, så må amningen nødvendigvis ophøre. Dette er helt forkert. Der findes masser af kvinder som har fortsat amningen problemfrit efter at de er begyndt på jobbet efter endt barsel. Børn vænner sig til ikke at amme om dagen, og indhenter så det forsømte på andre tidspunkter. Det er helt almindeligt for børn at amme morgen, ved afhentning om eftermiddagen, i løbet af aftenen, og om natten. Dette kan fortsætte så længe alle har det fint med det, og for manges vedkommende er det flere år. For kvinder med helt små børn kan det ved fuldtidsarbejde være besværet værd at malke ud i middagspausen, for at slippe for overfyldte bryster. Efterhånden som barnet bliver ældre forsvinder behovet for dette.
Natamning
Mange stopper amningen når de vender tilbage til jobbet, fordi de er bange for at det vil være for hårdt at skulle amme om natten, når de skal tidligt op. Der er mange grunde til at forsætte og her er den vigtigste:
Når barnet skal begynde i vuggestue, har det ekstra meget brug for tryghed i en lang periode. Amningen er en meget integreret del af denne tryghed for barnet. At fjerne den, samtidig med at barnet skal til at lære at være væk fra mor hele dagen er uhyre skadeligt, og frarådes stærkt af ammerådgivere.
Har du valgt at gå hjemme, eller som jeg arbejde hjemme, er det selvfølgelig fuldstændig lige meget hvor tit man vækkes om natten – bare man søger for at få dækket et evt. søvnunderskud i løbet af dagen, ved fx at tage en lur med barnet, når det sover til middag.
’Synd for far’
Det samme gør sig i en vis udstrækning gældende for dem, som har valgt at far skal tage noget af barslen. Nogle vælger i den situation at stoppe amningen, fordi det er ’synd for’ faren at han ikke kan amme, når mor skal være væk hele dagen. Men dette er meget uheldigt, for far kan sagtens give fx en flaske eller kop med udmalket modermælk, og barnet kan så forenes med mor på den bedst mulige måde, når hun kommer hjem: ved amningen. En far er ikke en mor. En far skal ikke kunne det samme som en mor. Og man udjævner ikke forskellene til fordel for far ved at fjerne noget af det vigtigste i forholdet mellem mor og barn – noget, som vel at mærke derved også burde være vigtigt for forholdet mellem far og barn!
Råd til natamningen
Har du brug for råd til din specifikke situation, opfordrer vi dig til at kontakte en af Forældre og fødsels ammerådgivere – men her er nogle forslag:
Sov med barnet i sengen! Når I ligger lige ved siden af hinanden, skal du ikke op hver gang du hører en lyd. Du kan lægge barnet til brystet og sove videre. Faren for at lægge sig på barnet er noget mytisk, og kan ikke bevises. Mon ikke de fleste mødre, som ikke er påvirkede af nogle former for alkohol eller medicin, har svært ved at forestille sig at naturen skulle være så dårligt indrettet at man kan komme til at lægge sig på sit barn i søvne! I ’gamle dage’ sov forældre og børn altid sammen, og det gør det den dag i dag udenfor vesten. Masser af mennesker sover sammen hele familien, til stor glæde for både børn og voksne, og når børnene så har fået nok kan de få deres egen seng.
Gå lidt tidligere i seng! Når du ikke er bange for at få for lidt søvn, sover du bedre. Du kan måske også tage en lille lur sammen med dit barn når du er kommet hjem, mens du ammer.
Lad være med at kigge på uret, eller tælle hvor mange gange dit barn ammer! Få din søvn imens og vær ligeglad. Der er ikke noget der hedder ’normalt’ eller ’unormalt’, når vi snakker om hvor meget børn ammer om natten – ja, i det hele taget!
Hvis du hører til dem, som bare ikke kan sove under amning, er det selvfølgelig svært at få nok søvn med et barn, som bare vil amme 5 gange på en nat. Jeg mener dog stadig det er besværet værd at holde ud, da det ikke vil være sådan for evigt, og idet der altid er en grund til at et (større) barn ammer så meget om natten. Måske skal I prøve at vi noget ekstra tid til ’bonding’ mor og barn imellem i en periode. Det kan nemlig være at dit barn føler at det får for lidt ’mor’, og indhenter det tabte i løbet af natten. I øvrigt er det værd at bemærke, at kan du ikke sove under amning vil ovenstående råd om fx at have barnet i sengen sikkert stadig hjælpe din søvn, da du ikke skal ud af sengen for at hente, amme og lægge tilbage.
Langtidsammere – hvor er de?
Når vi nu snakker om langtidsamning og hvorfor det er så godt, kan det undre at der ikke er flere som gør det. Det skyldes selvfølgelig også førnævnte fordomme og ubehagelige udfald mod langtidsammere – men det skyldes også at disse fordomme og udfald får kvinder til at amme udenfor ’fare’. Dvs. grunden til at du aldrig ser nogen amme større børn offentligt er altså ikke at der ikke er nogen, som gør det! De er bare nødt til at gøre det ’i smug’.
For mange er det nemlig ikke nok at sige at de kun vil gøre det inden døre og sammen med dem, de kender. Kvinder der amme længe må ofte slås med fordomme og kritiske bemærkninger fra dem, der er allertættest på dem, og ikke kun fremmede. Dvs. de kan heller ikke regne med støtte eller i hvert fad accept fra deres mødre og svigermødre, og i nogen tilfælde heller ikke fra deres mænd! Det er virkelig ærgerligt, for enhver langtidsammer burde i de nærmestes øjne være en mor, der virkelig har sit barns bedste for øje.
Kritikerne
Når barnets far sætter sig imod skyldes det altid pres fra omverdenen, som synes at nu skal det være ”ham og hende” og ikke ”dem og mig”. Men det kan altså godt lade sig gøre at tilgodese alle i familien, uden at skulle sløjfe amningen. Det kræver bare at man ikke ligger under for pres udefra, men bruger noget energi på at finde ud af at indrette sig så alle har det godt. Når bedstemødre er kritiske skyldes det al den (forkerte) information de i sin tid fik, da de fik børn, og de negative samfundsindstillinger. Hvis det ikke kan rettes op på med masser af rigtig information og en god snak om hvad en bedstemors rolle børn være i forhold til at støtte op om en families valg, så er vores råd at bede om at der ikke kommenteres på det, og slet ikke i barnets påhør. Det er Jeres barn – det er Jer, der sætter dagsordenen.
Når fremmede mennesker kommenterer negativt, er det bedste selvfølgelig at oplyse dem, men vi er klar over at det ikke altid fører noget med sig, eller at man ikke altid har overskuddet til det. Det bedste i den situation er at lade være med at blive sur, og det kan være svært – især hvis man føler at ens barn bliver gjort nar af. Hvis man kan klare det, er det fint nok bare at bede folk om at lade være med at sige noget, hvis de ikke kan sige noget pænt. I mange tilfælde kommer man alligevel ikke langt med at forsøge at forklare hvorfor det er så godt at amme længe.
Sygdomsforebyggelse ved amning
Det er alment anerkendt at spædbørn som ammes er mindre syge, end de som får MME. Det samme gælder for større børn, som endvidere bliver hurtigere raske, når de i vuggestuen/børnehaven smittes med alverdens vira. Vidste du fx at:
Modermælk beskytter mod bl.a. meningitis, kighoste og de børnesygdomme som moren har haft som barn/voksen og har immunitet overfor. Denne beskyttelse gælder så længe der ammes.
Når barnet er snottet, optager huden på brysterne bakterier/virus gennem porerne fra det snot, som løber ned på brystet under amning, og morens krop udvikler antistoffer mod den pågældende bakterie/virus, som barnet derefter får gennem modermælken. Det er derfor børn i instutionerne, som ammes, bliver hurtigere raske, selvom moren ikke selv har været udsat for bakterien/virussen.
Alle kan amme (næsten)
Der er alt for mange kvinder som under graviditeten siger ”bare jeg nu kan amme”. Hvorfor siger de det? Det gør de, fordi de har hørt så mange historier (især fra kvinder af vores mødres generation) om kvinder, der ikke kunne amme. Men hvorfor kunne de så ikke det? Fordi man dengang ikke kendte værdien og vigtigheden af amning, og faktisk generelt ikke vidste så meget om det. Man kunne derfor ikke nogen steder få den nødvendige støtte og vejledning, som nybagte førstegangsmødre kan have brug for til amning.
I ’gamle dage’
Når man hører disse skrækhistorier (som næsten alle drejer sig om førstegangsmødre) må man krumme tæer og fælde en tåre. Min egen mor troede indtil jeg blev mor og lærte en masse om amning, som jeg kunne fortælle videre til mormor, at hun ikke havde ’haft nok mælk’ og altså ikke gjort det godt nok. Til min lillebror havde hun masser af mælk. Når man ser på forløbet er det ikke svært at forstå at der var problemer: jeg havde gulsot og var derfor hele tiden så træt at jeg faldt i søvn ved brystet. Desuden sagde man jo dengang at amning mere end hver 4. time var forkert, og amning i sengen var decideret farligt! Mælken løb derfor ikke ordentligt til, min mor fik at vide at hun ikke ’havde mælk nok’, og jeg fik en flaske. Hvis jeg var blevet født i dag, ville jeg have fået lysbehandling for min gulsot, og man ville have opfordret min mor til at malke ud for at stimulere mælkeproduktionen – og voila! Ingen ammeproblemer!
Min mors historie er typisk for hendes generation, og for nogle er det meget helende at få at vide at de ikke var ’forkerte’ men at de bare ikke fik den rette information og støtte. For andre er det for svært at håndtere at alt hvad de har fået at vide er forkert, og de nægter at se at det kan være anderledes nu. Disse kvinder kan være meget uheldige for en usikker nybagt mor, som bliver nervøs når hun får at vide at ”hvorfor ammer han hele tiden – er du sikker på at din mælk er god nok?” og den slags kommentarer.
Lad være med at tænke – bare gør det!
Når man får den slags kommentar er det bedste man kan gøre at bede folk tie stille, så længe de ikke har noget mere støttende at bidrage med – det næstbedste at ignorere det og vide bedre end dem. De steder i verden, hvor amning ikke har været draget i tvivl, er der ingen, som ’ikke kan amme’ – medmindre de da har en decideret fysisk defekt, og det er virkelig sjældent. Er man rigtig usikker er der altid hjælp at hente, enten på sygehuset (især hvis det er såkaldt spædbarnsvenligt) eller hos en ammerådgiver. Sidstnævnte har ofte en større og mere specialiseret viden om amning end de har på sygehusene og står altid til rådighed per telefon.
Det er selvfølgelig altid en mulighed (en god en, endda) at sætte sig grundigt ind i amning, så man kan affærdige alle dumme kommentarer med et videnskabeligt bevist faktum – se nederst her for forslag til læsning om emnet. Men det er ikke en nødvendighed! Du kan også bare vælge at stole på dig selv og naturen og sige at vi er designet til at amme, har gjort det i millioner af år og vil gøre det i millioner flere – og så vende det døve øre til skeptikerne, kritikerne og dem i mødregruppen som bare ikke kan forstå at du ikke har nogle problemer, for det skal man jo næsten have.
Lær at lytte til dit hjerte, for dit instinkt er det vigtigste redskab til at være forælder på den måde, der fungerer for dig!
Når man bare ikke kan amme
Der findes en ganske lille og uheldig gruppe af kvinder, som bare ikke kan amme. Det kan fx være kvinder, som har fået en brystoperation, lider af brystkræft, er hiv-smittede eller lign. Disse kvinder kan selvfølgelig være nøjagtig lige så gode mødre uden at amme – det er helheden, som har betydning!
Men det er ikke sikkert at det bedste for barnet så er kommerciel MME! Sundhedsstyrelsen anbefaler at man undlader at give børn mælk deres første år pga. allergi-risiko (allergi eller intolerans overfor mælkeprodukter er meget udbredt, og derfor børn man undgå at børn indtager mælkeprodukter i det første år). Men hvordan hænger det sammen med at MME er lavet af komælk? Ikke ret godt, synes jeg. Heldigvis er det sådan at gedemælk er betydeligt nemmere for mennesker at fordøje, og at mange har gode erfaringer med at bruge det i hjemmelavet modermælkserstatning. Hvordan man gør, kan du se ud af nedenstående links. Jeg vil anbefale at du snakker med din læge om din bekymring for kommerciel MME, hvis du har en sådan, og tager ham med på råd når du giver dit barn din egen hjemmelavede MME. Men er han negativt indstillet fra starten, skal du ikke bare give op! Find en anden, eller snak med andre med (mere) forstand på ernæring.
Tandemamning
En bekymring mange har omkring langtidsamning er, når barnet får en lillebror eller –søster. Hvad så? Så skal barnet pludselig give brystet væk til en anden, og det er jo synd. Men sådan behøver det slet ikke at være! Ligesom man sagtens kan amme tvillinger, kan det også lade sig gøre at amme to børn af forskellig alder på en gang – enten en ad gangen (den lille først) eller med et bryst til hver. Faktisk siger de, so har prøve det, at det er den ideelle måde at undgå jalousi fra den store, når der kommer et lille nyt spædbarn og ’stjæler’ noget af opmærksomheden. De fortæller om hvordan den store ligger ved det ene bryst og kigger interesseret på den lille, som fredfyldt ligger og sutter – måske vågent betragter den store til gengæld! Der er jo ingen grundt til jalousi, når man bare kan dele, vel?
Fravænning
I bogen ”Mothering your nursing toddler” anbefaler forfatteren Norma Bumgarner at man aldrig fravænner et barn under 2 år, medmindre der er tale om kritiske omstændigheder som sygdom hos moren. Hun er fortaler for at barnet får lov at fravænne sig selv (mere om det herunder), men kommer med en række gode forslag til hvordan man nænsomt håndterer en situation hvor det er nødvendigt at fravænne. Når man venter med at fravænne barnet til det er over 2 år gammelt, har man den fordel at man kan forklare barnet hvorfor. Man kan tale sammen om det, og hvis fx det kun drejer sig om nat-fravænning er det ikke sikkert at det overhovedet vil være et problem, når man kan snakke om det. Det allervigtigste at vide mht. til fravænning er at føler man det går skævt, kan man bare holde op med det! Man kan altid prøve igen senere, når barnet er mere klar til det. Det er ikke rigtigt at børn skal have ’konsekvens’ over alt, og at man skal gennemføre det man begynder på. Man skal først og fremmest tage hensyn til sit barn, og sig selv. Hvis det føles forkert, så ER det forkert! Lad være med at lade dig presse til at fravænne dit barn, før du og barnet er klar til det. Bliver du aldrig klar til det, og vil du hellere vente til barnet selv mister interessen for amning, så er det også en mulighed – vær forvisset om at det stopper af sig selv en dag! Jeg mener, det er jo de færreste som stadig ammer ved konfirmationsalderen, ikke?
Selv-fravænning (child-led weaning)
At amme til barnet selv siger stop er uhørt i vestlig kultur. Det passer dårligt sammen med ideen om at børn skal gøre som de voksne siger, og at de ikke skal forkæles. Tænk over et ord som ’forkæles’. Hvordan kan man blive kælet for meget? Og hvordan kan det være forkælelse at opfylde et barns behov? Om dette behov så er for tryghed, kontakt eller mad er underordnet – de skal alle opfyldes. Og det bliver de faktisk også alle ved brystet.
Når man ammer og det bare fungerer, vil mange sikkert have lysten til bare at fortsætte til barnet selv stopper. Men det gør man jo ikke! Eller hvad? Det er der faktisk masser af mennesker der gør. De fleste af dem lever udenfor den vestlige kultur, men også her i vesten er der mange som gør det. Og det sjove er at det faktisk viser sig at være meget forskelligt hvornår børn vælger at stoppe. Nogle stopper allerede ved 2-års alderen (meget sjældent derunder, hvis børn ikke er blevet måltidsammet eller får virkelig meget fast føde), hvor andre fortsætter til de er 5. Det ses kun meget sjældent at nogen fortsætter ud over 5-års alderen, og i de tilfælde er det heller ikke hyppig amning, der er tale om.
Og hvad betyder det så for at barn selv at stoppe amningen? Det betyder at det er blevet ved med at amme til det ikke har brug for det mere. Når et barn er 5 er det selvfølgelig ikke ernæringsmæssigt bydende nødvendigt at få modermælk – men det er ikke desto mindre et utrolig vigtigt aspekt af det ammende småbarns liv! Det betyder så meget mere end ernæring. Selve det at få lov at være den der bestemmer hvornår amningen ophører, er også gavnligt. Det viser at barnets egne ønsker er blevet respekteret, og at man har tillid til at barnet selv finder ud af det.
Forslag til læsning (der findes endnu ikke meget på dansk):
Mothering your nursing toddler – en pragtfuld bog om at amme ud over spædbarnsalderen
The Womanly Art of Breastfeeding – grundlæggerne af den amerikanske ammeorganisation La Leche League skrev denne bog i 50´erne. Det er spændende læsning fra nogle seje kvinder som virkelig var forud for deres tid i USA.
Adventures in Tandem Nursing – erfaringer fra en tandemammer!
Our Babies, Ourselves – fantastisk spændende bog om antropologiske studier af forældreskab fra hele verden! Spædende iagttagelser omkring bl.a. amning og søvn.
Derudover har foreningen forældre og fødsel lavet en række fremragende temanumre om amning. Disse kan købes via foreningens hjemmeside.
Det er information fra ovenstående bøger samt inspiration fra nedenstående links, som danner baggrund for mine udtalelser i denne artikel.
Links: