af Christina Larsson, ammerådgiver, Hillerød

Urolige småbørn

Min erfaring som ammerådgiver er, at mange oplever at sidde og amme i en halv til en hel time, lægger så det sovende barn fra sig og efter cirka 20 minutter græder barnet og finder først trøst ved brystet, og hele historien gentager sig over en stor del af dagen.

Måske har barnet ikke spist sig helt mæt, måske trives det bedst med mange små måltider eller måske har barnet luft i maven som kan genere. Man kan sikre sig at barnet får den mælk, det har brug for, ved at lade det die ved det ene bryst, indtil det selv giver slip. Herefter kan man tilbyde det andet bryst. Derved får barnet den fede mælk, der er til sidst i et ammemåltid, som mætter. Hvis barnet har luft i maven, kan man lade det bøvse af flere gange under en amning.

Der kan altså være flere årsager til at barnet har brug for at komme til brystet hyppigt. Det kunne også skyldes, at barnet blot har brug for at være tæt på sin mor. I livmoderen oplever fostret en konstant tæt kontakt, varme, kontinuerlig strøm af næring, kan høre moderens hjertelyd, mærke konstant bevægelse fra moderens bevægelser og vejrtrækning og dermed liv. Barnet fødes til en ny verden og ligger måske for sig selv; kan ikke mærke sin mors bevægelser, vejrtrækning og får ikke længere kontinuerlig næring gennem navlesnoren. Ikke alle børn trives med at ligge alene, og jeg mener ikke, at der behøver at være problemer af nogen art med barnet, fordi barnet helst vil være i mors eller fars trygge favn. Det kan være en sund reaktion på et behov for tryghed og varme. Små børn føler tryghed, når de sutter, hvorfor de ofte foretrækker mor, der har bryster, frem for far. Det er helt normalt og forventeligt.

Det kan selvfølgelig opleves som frustrerende for en træt, nybagt mor, at hendes barn ikke vil sove et par timer i barnevognen, hvis hun har sådanne forventninger og behov. Mange forældre tror, at deres barn er sygt eller måske ikke får modermælk nok, når det hele tiden vil ligge ved brystet. Det behøver ikke være tilfældet! Man kan under alle omstændigheder vurdere sit barns trivsel ved at se på det; er barnet tilpas, tager på og udvikler sig, har en god kulør, våde bleer og interesseret i sine omgivelser, er der ingen grund til bekymring. Jeg tror, man som mor eller far kan hjælpe sig selv og barnet ved at nedtone sine forventninger og krav ved at give efter – amme efter behov uden at se på klokken. Og her kan en babyslynge være en stor hjælp og glæde for alle parter.

Tryghed i slynge

I en slynge kan barnet få kropskontakt og varme. Høre vejrtrækning og hjertelyd, mærke mors bevægelser som i fostertilværelsen og have tilgang til mælkefyldte bryster. Dette kan give tryghed for begge. I slyngen er barnet så tæt på, at man hele tiden kan høre dets små lyde og man lærer derfor hurtigt at tolke dets signaler. Desuden fremmer hud-mod-hud kontakt og generelt tæt kontakt med sit barn mælkeproduktionen.

Amning på farten

En stor gevinst for forældre der bruger en slynge er, at man opnår en vis bevægelsesfrihed og har armene fri. Man behøver ikke at sidde og amme i sofaen hele dagen, men kan bevæge sig rundt ude og inde, lege med de større børn, tage lidt at spise, sætte vasketøj over osv. Slyngen fordeler barnets vægt over hele ens ryg, og man har således ikke en konstant spænding i musklerne, som hvis man bar sit barn uden slynge.

Amning i slynge – et par råd

De samme ”regler” gælder for amning i slynge, som når man sidder eller ligger og ammer. Barnet skal have rigtigt fat for at kunne malke brystet, vedligeholde mælkeproduktionen og for at undgå, at der kommer sår og revner på brystvorten. Det vil sige, at barnets mave skal vende mod moderens mave (i vandret eller lodret stilling), barnets næse skal være fri af brystet, og barnet må ikke hænge i brystvorten. Det kan være nødvendigt at støtte barnets hoved med en hånd eller arm under eller i slyngen.

Hvis man synes, at det helt lille barn ”forsvinder” i slyngen, kan en pude/et tæppe/ en babydyne eller lignende lægges ned i slyngen, som barnet så ligger oven på. Det kan også tænkes, at slyngen ikke er korrekt indstillet.

Det kan tage tid at lære at bruge en babyslynge!

Ta’ den med ro!

Noget der er meget vigtigt at huske på, som ammende slyngebruger, er at få hvilet (sidde/ligge og slappe af/sove) og ikke være på farten hele tiden. Både af hensyn til mælkeproduktionen og til evt. stressudvikling, som kan forsinke og forhindre nedløbsrefleksen. Men bestemt også af hensyn til mor/barn kontakten som kræver tid, ro, øjenkontakt og afslappethed. Selvom man i princippet kan alting med sit barn i en slynge, synes jeg man bør huske også at tage den med ro, når man har et lille ammebarn.

”Slyngning” – når det passer jer

I vores kultur er vi ikke vant til at bære vores børn og have så meget kropskontakt med dem, som man har i mange andre kulturer. De fleste af os har ikke båret på vores søskende, og vi har måske ikke set andre, der bærer deres barn i slynge, hvorfor det måske ikke falder os naturligt at bære vores børn så meget?? Selvom man ikke har intentioner om at bære sit barn meget eller intentionerne ikke slår til, mener jeg alligevel, at en slynge kan være en god investering for forældre med små børn. Selv en halv times putten og ammen i slynge kan give den lille ny (såvel som mor) en stor følelse af tæthed og tryghed, og mor behøver ikke føle frustration over ”at sidde i sofaen og amme hele dagen”.

Har du spørgsmål til amning i slynge eller til amning generelt, er du velkommen til at kontakte mig eller en anden ammerådgiver. Vi står bagerst i Forældre og Fødsels blad, under ammerådgivning. Du kan også finde os på nettet, på http://www.fogf.dk/Ammeraad.html.